Home sweet home
Så er jeg i landet igen og det er skønt. Jeg har pakket ud, været i bad og fyret godt op under varmen og skal nok lige ha' en lur inden længe.
Glæder mig til at se og snakke med jer alle snart igen :-)
Julekoncert i 3. klasse - nu med billede
I dag holdt 3. klasserne på Elisabeths skole julekoncert hvor de alle skulle have røde trøjer på og synge og danse til Felice Navidad. Da det er et mulitkulturelt samfund her i Singapore var julesangene fra alle verdensdele og religioner. En sjov oplevelse og Elisabeth var glad for at vi var der og kigge på
Dette er muligvis min sidste min sidste hilsen fra de varme lande, men hvis der sker noget sjovt, spændende, uventet eller lignende de næste par dage får I lige det med. Ellers ses vi når jeg er hjemme igen - lige om lidt :-)
Groggy i Singapore
Så er årets første julefrokost vel overstået, det er dagen derpå, er lidt groggy efter at have været oppe den halve nat og de første 3 timers jetlag har sat deres spor. Er lige vågnet fra en "morfar" og må vist en tur i poolen for helt at føle mig som menneske igen :-)
Det største af det største.....
Da jeg først ankom til Sydney, var jeg af den faste overbevisning, at Sydney Harbour Bridge skulle bestiges på en af de berømte "bridgeclimbs". Jeg havde hjemmefra undersøgt tider og priser. Det er ret dyrt - omkring 200 AUD - og så er det ikke engang tilladt at medbringe camera. Man kan istedet bestige en af pylonerne for den nette sum af 9,50 AUD, hvor der også er fantastisk udsigt, man må tage billeder og kan så bruge de penge man har sparet på andet sjov.
Sydney Harbour Bridge er på det højeste sted 89 m over havet, 1149 m lang og det har taget 7 år og 356 dage at bygge den. Byggeriet startede i 1924 og den åbnede den 19. marts 1932. Broens højde er dog lidt variabel da stålkontruktionen på en varm dag kan "vokse" med op til 18 cm. Dr. John Job Crew Beadfield er kendt som broens 'fader'.
Havnen i Sydney er lige nu hjemsted for en øjebæ, med arrestationen af en indisk ejet bulk carrier, der lige nu ligger udfor det maleriske Point Piper. Den er en del polemik om den, da den ligger i sejlrenden for færgen til Manley, den generer kapsejladser i området og ikke mindst støjniveauet, når der bliver arbejdet på den, er et problem for indbyggerne i rigmandskvarteret på land ;-)
I går mødte jeg His Holiness Dalai Lama!
Det var det største af det største og noget gerne har villet i rigtig mange år!
Han holdt en offentlig tale over emnet "Our Future - Who is Responsible?". Da han kom på scenen og de formelle hilsener var overstået, satte han sig en lænestol, tog sine trøvler af og trak benen op under sig. Han tog en kasket på hovedet, hvilket størstedel af den australske befolkning går rundt med, for at vise at vi alle er ens. Yderligere oplysninger om hans besøg kan findes på http://dalailamainaustralia.org/
Han er en meget inspirerende, vittig og klog mand der fortrindsvis talte om hvordan vi selv er herre over vores liv og lykke. Til et spørgsmål om hvordan vi kan hjælpe landet Tibet og befolkningen svarede han: Lån penge, tag til Tibet, køb artefact, tag hjem og sælg det dyrt :-) så det kan være at det er næste stop på turen, naturligvis efter julen i lille Dannevang, som jeg ikke vil gå glip af. Det bliver jo hvid jul i år - ifølge statistikken (-:
Er der nogen der vil med til Tibet naeste år?
I morgen flyver jeg til Singapore, skal til julefrokost hos Berit lørdag aften og jeg glæder mig til at snakke dansk igen :-)
Retur i Sydney
Er tilbage i Paddington hos Mary J og Peter og har genindtaget "mit" vaerelse "min" seng - fantastisk fornemmelse :-)
Gourmet
I en lille landsby Gundaroo ca. 30 minutters kørsel fra Canberra ligger et gammelt hotel kaldet Royal Hotel. I hotellet ligger en restaurant Grazing, der er en af de bedste i Australien og flere gange har vundet priser. Søndag frokost havde Liz bestilt bord - skal gøres lang tid i forvejen - og inviterede mig på en eventyrlig frokost. Det er det bedste mad jeg er blevet præsenteret for i al den tid jeg har tilbragt her i landet og kan anbefales til andre der har tænkt sig at bevæge sig på disse kanter http://www.grazing.com.au/
Filosofien bag restauranten er at de tilstræber at servere pæne portioner af god mad lavet af de friskest mulige ingredienser - i sig selv vel egentlig den filosofi alle restauranter bør have :-)
Vejret har været ret omskifteligt her i byen - og heldagsregn befordrer ikke ligefrem oplevelser til at beskrive her - så der har været tid til afslapning og at læse min bog om Obama :-)
I morgen bevæger jeg mig til Sydney - og er dermed så småt begyndt min tur hjemad. Glæder mig meget til at se jer alle sammen og til at høre om jeres oplevelser de seneste par måneder - nu har I jo hørt om mine :-)
Moonlit Shanghai
Lørdag aften stod i Kina's tegn og som I kan se her er Liz dresset op i det korrekte outfit og hun var så smuk :-) Jeg lånte en pink kjole, dekorerede frisuren med et par spisepinde - og så var jeg klar. Haven var pyntet med røde og hvide lanterner, alle medbragte lidt kinesisk mad og ellers var drikkevarer BYO (bring your own) - som er meget populært her i Australien, også på restauranter. Det var en fantastisk hyggelig aften hvor jeg fik mødt og snakket med en stor del af Liz's venner.
Og her en lille fyr, en possum, der var lidt paralyseret over al virakken i haven og så ud som om den ikke helt kunne bestemme sig for at kravle videre. De findes overalt og hvis man om natten hører et stort bump på et tag eller lignende, er det sikkert en possum, der er ude for at finde føde.
Kulturel i Canberra
Australien har ofte deltaget i krige langt hjemmefra. Der findes et krigsmonument og museum, der viser den noget svære grænse mellem at fortælle om australiernes engagement, og at være en hyldest til de mange australiere der har mistet livet under disse krige. Museet er meget populært blandt mange australiere, for hvem krig har spillet en stor rolle for den nationale identitet. Arkitektonisk ligner krigsmonumentet dog mest Joakim von Ands pengetank.
Fra monumentet er der er flot panoramaudsigt ned over skråningen og direkte over mod parlamentsbygningen der ligger på den modsatte side af Burley Griffin søen - der er opkaldt efter den amerikanske arkitekt, der har designet Canberra.
I forbindelse med nationens 200 års jubileum åbnede den nye parlamentsbygning i 1988. Det må være for variationen skyld at man besluttede sig for at den nye parlamentsbygning skulle være en nedgravet skotøjsæske - bygget ind i en bakke med græs på taget og grønne plæner omkring - i modsætning til alle de firkantede bygninger der findes over jorden. Med australienes ikke fantastiske store respekt for politikere blev den straks døbt førerbunkeren. Hvis man ser billeder fra før parlamentet blev bygget, har bakken nøjagtig samme facon og højde som før, og det siges at man er nødt til at vande græsset på taget, da det ellers vil lække, hvis græsset kun fik vand når det regnede. Mon det nu var så smart?
I nærheden af parlamentet ligger ambassadekvarteret der nærmest fungerer som en turistattraktion. De forskellige landes ambassader er som udstillingsvinduer for landene og man kan se spændende bygninger opført i de forskellige landes arkitektur. Herunder er Papua New Guineas højkommission - en meget smuk bygning der nærmest ligner et skib. Alle 70 ambassader er samlet i en forstad - det lykkedes os dog ikke at finde den danske, der tilsyneladende ikke er særlig stor, og mest af alt bare ligner et almindeligt australsk paracelhus.
Hovedstaden
Så er jeg fløjet på langs af landet fra det varme fugtige nord og sydpå til køligere himmelstrøg. Er i hovedstaden Canberra hos Liz - og er her "kun" 25 grader. Var nu ellers begyndt at vænne mig til varmen, så jeg fryser lidt - men kan vel ligeså godt så småt begynde at vænne mig til kulden :-)
Canberra blev i 1927 indviet som hovedstad som en løsning på en evindelige rivalisering mellem Melbourne og Sydney. Det er en anderledes by da der egentlig ikke rigtig er nogen by. Den fungerer mere som et administrativt centrum og de fleste af byens godt 300.000 indbyggere er også beskæftiget i det offentlige.
Byen er der fyldt med pinjetræer så når man går ned langs gaderne giver det uvilkårligt associationer til det fyrrenålekarbadssæbe der var populært for en hel del år siden :-)
I går var Liz så betænksom at invitere mig til frokost sammen med en af sine kolleger Stu. Han har boet 6 år i Danmark og er dansk gift og hun mente nok at det var tiltrængt med lidt dansk islæt, da jeg var begyndt at snakke dansk til hende :-)
Liz har en "honey do list" så lang da hun skal holde fest/fødselsdag lørdag med temaet Moonlit Shanghai. Jeg tror desværre ikke at min medbragte garderobe indeholder noget, der tilnærmelsesvis kan fungere som et kinesisk outfit, så jeg kommer nok til at improvisere - måske kan jeg låne en pyjamas af Liz og prøve at forklare gæsterne, at det faktisk er hvad nogle kinesere har på i weekenderne i Shanghai. Under Mao var det kun de rige der havde råd til pyjamas - det er nu blevet folkeeje - og så skal den vises frem :-)
Haven skal også lige have en overhaling så vi har været flittige - her er Liz igang med at trimme roserne. Jeg har klippet hæk og måttet indse, at man slet ikke behøver have et medlemsskab til fitness, når man har en have der skal passes. Vi var effektive i 2½ time og jeg er øm i hele mit korpus - spekulerer på om jeg mon overhovedet kan løfte et glas vin i morgen aften, eller må udstyres med et plastickrus med sugerør. Efter vores anstrengelser gav vi os selv en belønning - 1 times fantastisk massage - skønt.
Gubun Gubun Galing
Hvilket på det aboriginale sprog betyder god rejse - og ja, det er en god rejse :-) Jeg har de seneste 5 dage været i Cairns, her er meget varmt og fugtigt - alt er grønt og man kan næsten se planterne gro. Esplanaden der ligger ved vandet er byens turistgade hvor turister på eftentur slentrer over plænerne på den ene side af vejen mens der er fyldt med cafeer og restauranter på den anden side. Turistindustrien i byen er meget fokuceret på de asistiske lande Japan og Kina - og man hører hele tiden Konnichi wa som er japansk for goddag - ja, det er nok mere udbredt her end det australske Gday.
Ved ebbe trækker vandet sig flere hundrede meter ud fra kysten og man kan, hvis man er heldig og har gode øjne, se en krokodille ligge og sole sig for enden af banken. Ved flod ser man pelikanerne stimle sammen på små græsøer tæt på kysten og gøre sig klar til natten.
Midt i byen, lige ud til vandet, er der bygget en kunstig lagune hvor man kan bade fra tidlig morgen til sen aften, til stor glæde for byens indbyggere og alle os turister. Der er flere gange om ugen svømmeundervisning og vandaerobic. Det er fantastisk at ligge og plaske rundt, kigge på bjergene der omgiver byen og havet på den anden side.
Når man er turist i Cairns er der 2 ting man bør gøre (ifølge indbyggerne) - tage til Kuranda og dykke på Great Barrier Reef (GBR) - så det har jeg naturligvis gjort :-)
Turen til Kuranda foregår i det de kalder Skyrail - som jeg ville kalde cable car og vi føres op over den tropiske regnskov hvor man kun hører fuglene og ellers er der helt stille. Det er en fantastisk 7,5 km lang svævetur henover regnskovens tag. Undervejs er der 2 indlagte stop og vandreture i området. Det menes at nogle af australiens ældste træer findes i netop denne regnskov, der er en del af bjergkæden Great Dividing Range.
For enden af turen venter den tropiske turistlandsby Kuranda, der startede som et alterativt hippiesamfund i 60'erne. Byen er nu ret kommercialiseret men har specialiseret sig i den alternative økologiske del af turismen.
Turen tilbage til Cairns foregår med et gammelt tog hvor vognene er beklædt med mahogipaneler. Det snor sig ned gennem bjergene over 37 broer, gennem 15 tuneller og forbi et flot vandfald - Barron falls. Det går meget langsomt og det larmer frygteligt, men udsigten er fantastisk. Jernbanen blev åbnet i 1891 for at bringe forsyninger til daværende tinminer i bjergene. Det tog kinesiske jerbanearbejdere 5 år at bygge jernbanen.
Hver morgen stæver stimer af udflugtsbåde ud fra havnen i Cairns til GBR. At dykke her er et must når man nu er dykker og befinder sig lige i nærheden. Der findes utallige forskellige udbydere og det er svært at hitte rede i hvad man får for pengene. Jeg kom på en tur med en stor båd hvor vi var 100 om bord - 9 certificerede dykkere resten snorklede eller fik et introdyk. Det var en oplevelse - men er kan nu bedre li' det lidt mere anakistiske, hvor den luft vi har i tankene bliver brugt og vi ikke skal være oppe af vandet efter bare 40 minutter. Er glad for at jeg har prøvet det og der var smukt dernede hvor det et af stederne lignede en skov af lyseblå træer - lidt som i et eventyr.
Som nogen måske har bemærket er overskriften på min blog ændret. Jeg når ikke til New Zealand i denne omgang - er ved at løbe tør for tid.
Jeg flyver til Canberra i dag for at besøge Liz og være med til hendes fødselsdagsfest på lørdag :-)
Honiara og farvel til Salomon
I hovedtaden Honiara havde Liz's venner Wez og Bronwyn åbnet deres hjem for os og inviteret os til at bo der i 3 dage. De har to små børn, Hunter på 3 og Jayla på 1 år og da de skulle arbejde, var vi om dagen overladt til os selv. Vi lånte deres bil så vi kunne drøne rundt og opleve lidt af øen Guadalcanal, hvilket var en fantastisk flot gestus og langt mere end vi havde kunne drømme om. Så hyggede og snakkede vi om aftenen når børnene var lagt :-)
Vi prøvede at få det bedste ud af tiden med bl.a en snorkeltur ved et vrag lidt uden for byen, det nationale museum hvor der var bygget høvdingehytter fra de forkellige øer, Chinatown (de kinesere findes overalt), det lokale marked og så shoppede vi ;-)
I Honiara findes der et billumtræ hvor de lokale kvinder sælger disse farvestrålende tasker som de selv har hæklet. De bruges til indkøb, bæres på brystet med remmen rundt om halsen og anvendes både af mænd og kvinder.
Det har været en fantastisk oplevelse at besøge Salomon øerne og virker som en af Stillehavets oversete steder. Landets historie siger at det har været beboet i mere end 5000 år men først blev opdaget af en spansk opdagelsesrejsende Alvaro de Mendana i 1568. Regnskoven gemmer stadig på hovedjægernes stendysser med kranier og som nu heldigvis blot er et minde fra en ikke så fjern fortid. Det forsvandt i forbindelse med missionærernes indtog og endeligt afskaffet omkring år 1900.
Man skal ikke ret langt væk fra Honiara hvor man nærmest skal være usynlig for at undgå at blive midtpunkt. Trods landet har en rig kulturhistorie er de ikke vandt til turister og man kan møde indbyggere der aldrig før har set hvide mennesker.
Læste et sted en beskrivelse som jeg synes passer perfekt til Salomon "Det er ikke stedet for travle mennesker men for livsnydere, som værdsætter kokosnødder i hængekøjen. Tempoet er skruet helt i bund, og den blide brise i palmernes skygge får dagene til at smelte umærkeligt sammen".
Så dykker vi
På vores første dykkertur, da vi stadig boede i Gizo, mødte vi Chantal og Shane fra Sydney. De boede på Fatboys og glædede sig til vi flyttede derud - især Chantal - da stedet var fyldt med mænd, så hun savnede lidt selskab. De havde kun været kærester i ½ år og mødte hinanden på speeddating for høje mennesker - Chantal var 1,86 og Shane et pænt stykke højere. De var fantastisk selskab og for Liz betød det at der endelig var nogen der forstod ALT hvad hun sagde og især den australske slang - som nogen gange gik lidt henover hovedet på mig. Vi var på flere dykker- og kajakture sammen havde det rigtig hyggeligt om aftenen med at spise sammen og Shane nød at have 3 kvinder for sig selv ;-)
Der findes nogen fantastiske dykkersteder omkring Salomon øerne og de fleste af dykkerturisterne her er "hard core" dykkere - så jeg var en ren novice med mine kun omkring 30 dyk :-)
Grand Central Station er det nordvestligste sted ved Gizo øerne, et samlingspunkt for oceniske strømme og hvor det rigeste fiskeliv findes. Vi var så heldige på denne tur at se 3 forskellige haj arter der blev tilkaldt af vores dive master, ved at han rullede en tom plasticvandflaske mellem hænderne under vandet - hmmm.
Hot Spot er et af de nyeste opdagede dykkersteder der ligger kun 100 meter fra kysten og på kun 5 meter vand. Det er omgivet af dybet i op til 300 - 400 meter og tidevandet betyder at der hele tiden sker noget og så er det hjemsted for en farvestrålende pink anemone.
Amerikansk Helicat Fighter - hvor flyet er fuldstændig intakt og ligger på kun 9 meters dybde. Man kender den fulde historie bag flyet og det er et af de højest rangerede steder for undervandfotografer - og piloten overlevede :-)
Joes Wall er som navnet antyder en væg der går lodret ned i dybet. Her findes nogle fine små gule koreller som det eneste sted i verden og også Mantarey's - men vi var desværre ikke så heldige den dag.
Ved One Tree Island findes et af de smukkeste rev i området med massevis af bløde og hårde koreller, store smukke viftekoreller og massevis af fisk.
Herudover findes der et stort antal vrag af forskellige fly og skibe med historer helt tilbage fra 2. verdenskrig. Det var en meget stor oplevelse for mig at dykke her og jeg kan varmt anbefale det hvis man vil prøve at sted der ikke er overrendt af turister, hvor naturen under vandet er helt unik og enestående - og jeg vil rigtig gerne tilbage, hvis der er nogen der vil med :-)
Vores lille hyggelige dykkerbåd hvor vi lagde til på en øde ø og vores "dive master" Bradley viste sine talenter, han fandt lige et par grene, byggede et bord, beklædte det med blade, tilberedte en skøn frokost over åben ild og bestod af grøntsager og - surprise fisk. Han var fra Gizo og havde dykket i 19 år - heraf de 8 som Dive Master - så det var en fantastisk oplevelse med en der var lokalkendt - under vandet :-)
Inden frokosten drog vi på delfinjagt på den anden side af øen hvor der var omkring 50 stykker. De var dog ikke var så sociale at de havde lyst til at svømme med os, men en stor oplevelse at se dem springe omkring og lege i vandet.
Dyrene på Fatboys
På Fatboys var der de sædvanlige dyr som forventeligt: moskitoer, kakelakker, edderkopper, myrer, eremitkrebs, små firben og nogle usædvanligt irriterende fluer der fløj direkte ind i øjnene på os - bvadr. Og så var der dem vi ikke lige have forventet at støde på som denne lille dille der var blevet fanget på en af de nærliggende øer og var ret levende da den blev bragt ind til Fatboys. Den blev fanget fordi den spiste de små børn på øen - hmmm. Heldigvis var den godt tøjret, men det gav alligevel et lille gip i maven da den bevægede sig og jeg lå lige ved siden af. Senere blev den båret til en lille strand ikke langt væk og dræbt med et Y-snit over brystet (har vi fået fortalt). De næste mange aftenener var der krokodille på menuen :-)
Den første morgen jeg vågnede på Fatboys viste det sig at jeg i nattens løb var blevet angrebet af "bedbugs" som er væggelus. Jeg regnede dog med at den/de var døde da der var blodpletter på lagenet. Desværre er det et tegn på dårlig hygiejne så jeg måtte få ejerne til at rense madrassen med eddike - og det virkede.
Næste morgen kunne jeg høre lyden af små baby palmerotter og sandsynligvis deres mor der puslede et sted oppe under taget - og ganske rigtigt morgenen efter mødte Liz en rotte under sit morgentoilette.
Aftenen efter under mit aftentoilette synes jeg at der var noget usædvanligt med konstruktionen af taget - hvilket, da jeg fik hentet min lommelygte, viste sig at være en sovende pytonslange, der lige stak en del af kroppen indenbords på badeværelset. Liz hentede hjælp og de fik slangen til at forsvinde et eller andet sted hen - et billede af krabaten var jeg dog ikke koldblodig nok til at tage - så det må I undvære :-) Den var en ikke dødeligt giftig og kun omkring en halv meter lang, men det kan godt være at vi efterfølgende lod lyset være tændt i badeværelset og kiggede i sengen, under sengen og i alle kroge inden vi lagde os til at sove. Det positive var at vi så var sluppet af med rotten......
En dag bragte de lokale fiskere fra landbyen et helt bjerg ind af crayfish som er en australsk langustertype. I smag og struktur minder den om den danske hummer men i modsætning til sin danske fætter er den meget fast i kødet - og så koster den næsten ingenting.
Desværre havde fiskerne også fanget 5 skildpadder, som heldigvis stadig var i live og senere blev sat fri mod betaling. Aldrig har jeg set en skildpadder bevæge sig så hurtigt i vandet - de skulle bare væk fra deres fangstmænd. Fiskerne fik en formaning om at det ikke længere er tilladt at fange og spise skildpadder, men det er nok svært at ændre en traditionel spise, som for de lokale har eksisteret i rigtig mange år og som bidrager til forsørgelsen af familien.
Nu skal der smovses - min helt egen crayfish - velbekomme
Kennedy og One Tree Island
I 1943 under 2. verdenskrig strandede Løjtnant John F. Kennedy - senere Præsident Kennedy - og hans besætning på en øde ø, efter at være blevet ramt af en Japansk destroyer. Øen er senere blevet kendt som Kennedy Island, selvom den egentlig hedder Plum Pudding Island - guderne må vide hvorfor. Rygtet siger at Kennedy svømmede til nogle af de nærliggende øer for at finde kokosnødder og andet spiseligt til besætningen, der overlevede i 6 dage inden de blev reddet.
En af vores dykkerture var ved en lille ø der hedder One Tree Island. Desværre blev det eneste træ der fandtes på øen ødelagt af en tsunami i 2007. Vi synes at øen skulle have sit træ tilbage for at kunne leve op til navnet, så vi fandt en kokosnød der spirede kastede den bag i havkajakken og så padlede vi derud. Her den officielle ceremoni hvor Liz i sin superwoman dragt gør klar til det store øjeblik. Da vi fortalte om vores bedrift til de lokale dykkerinstruktører synes de vist at vi var lidt skøre :-)
På vej mod lufthavnen i Honiara er der et stort skilt der siger at man skal plante et træ for fremtiden i Salomon - det har vi så gjort. Det kræver jo nok at vi må tilbage om nogle år for at se om vores træ har overlevet - hvis vi altså ikke lige kan se det på Google Earth.
Senere undersøgelser har dog vist at det er en helt anden type træ, et der ligenede en stor bonsai, der stod på øen - men det kan jo være at vores lille kokospalme alligevel vil overleve :-)
Fatboys
Efter 3 nætter i Gizo trængte vi til lidt luksus og flyttede til et resort der hedder Fatboys http://www.fatboysgizo.com/, Det ligger bare 7 minutters sejlads fra Gizo på en lille ø der hedder Mbabanga Island. Her stod den på ren afslapning i en hængekøje, læse gode bøger, fantastisk mad, dykker- og snorkelture og en tur med havkajak til de nærliggende øer. Billederne taler vist for sig selv :-)
Restauranten
Vores bungalow
En udsigt man ikke bliver træt af lige med det samme :-)
